Apatien bjæffer under juletræet

Af Hans Bandmann

Årets gaver til børnene er dyre-robotter. De er på tilbud hos Fætter BR, men prisen er alligevel alt for høj. Robotter giver ikke plads til selvstændige tanker. Den tiltagende computerisering af børns hverdag får deres hjerner til at visne, og som voksne kan de senere få et problem med at fastholde samfundets fortsatte demokratiske proces.

Man skal være god mod dyr. Det er de fleste. Især op til jul. Det er de også i Fætter BR-legetøj. Midt i forretningens røde slaraffenland af legetøj, vat og nissehuer, på en plade betrukket med mørkegrøn velour, står der en hund og blinker med øjnene. Det er svært at se om den er glad eller trist. Den hedder Puppy, er ikke større end en gammeldags plysbamse og tilsyneladende spillevende. For når man aer den på ryggen, bevæger den halen, siger vov vov og udsender pruttelyde. Men de lugter ikke, og vidunderet er i det hele taget udstyret med fraværet af kropslige efterladenskaber. Selv allergikere kan færdes trygt, for dyret har ingen hundehår, men skinner blankt og sterilt. Og så er der mange af dem. De er en drøm for producenterne. Men for børn er de et mareridt. Og det modsatte af, hvad de har brug for.

Leg er levende
Det turde i disse oplyste tider være velkendt, at leg er af afgørende betydning for børns fysiske, intellektuelle, følelsesmæssige og sociale udvikling.
Når børn leger, fører de selv an og skaber deres egne kreative handlinger til at håndtere opgaver, problemer eller oplevelser, der er de vigtigste lige nu i deres eget liv. Den leg, der stammer direkte fra børnenes egne oplevelser, hjælper dem til aktivt at få viden og livsfærdigheder. Det er også en leg, der udvikler sprog og sanser, følelser og relationer og som fremmer barnets naturlige evner til at engagere sig fantasi- og meningsfuldt. En legetøjshund i træ eller blødt stof og med giftfri fyld, kan børnene selv tale for og til. Det opmuntrer dem f.eks. til at ændre deres egen stemme igen og igen - til at spille forskellige roller, som de gennemlever i deres forestillingsverden.

Robotter kontrollerer
Højteknologiske dukker er til gengæld en rigtig dårlig idè. Hvorfor? Fordi det overhovedet ikke er legetøj. Fordi det distraherer børn fra den leg, de selv skaber og med legen med levende legekammerater. En gøende robot tager ikke hensyn til børns udviklingsbehov. Elektronisk legetøj erstatter barnets egne ideer med forprogrammerede scenarier designet af voksne. Det er tanker, der er tænkt i forvejen. Gemt i dukker, der kan forvirre børn, der stadig forsøger at skille virkelighed fra fantasi.

Legetøjet overmander let børnenes egen spirende fantasi, fordi de i virkeligheden kontrollerer en leg, der er efterlignende og derfor ikke kræver megen kreativitet, omtanke eller problemløsning. Den lille sterile vovse lærer dem højst om nogle ubrugelige relationer til maskiner og udsætter dem i øvrigt for det almindeligt udbredte pres for at gøre børn til teknikere. Og som når de bliver voksne, har tabt både kroppen, de personlige erindring, det mundtlige udtryk og evnen til at argumentere. Med fare for fatale følger for den fortsatte demokratiske proces.

Truslen er social
Hvad enten det er robothunden Puppy, en talende baby eller en avanceret Lego-rumstation, føder børn ikke nye og originale tanker ved hjælp af computeren inden i. Som den amerikanske professor i pædagogik ved Hofstra University, Rhona Clements udtrykker det: "Det elektroniske legetøj manipulerer med barnets tanker og reaktioner". Hun er med i organisationen Alliance for Childhood, et fællesskab af professionelle læger og psykologer inden for sundhedssektoren, forældre og pædagoger, der advarer om den tiltagende robotisering af børnenes leg.

Gruppen er bekymret for, at børn bliver alt for hurtigt voksne og udsendte sidste år den 100 siders lange rapport Fools Gold - A Critical Look at Children and Computers. Her beskriver 75 videnskabsmænd og -kvinder med et hav af undersøgelser og referencer til klassiske pædagoger som Maria Montesorri og Jean Piaget til moderne cyberguruer som Nicolas Negroponte og Billy Joel, hvordan computere i børneværelser og skoler er en direkte trussel mod børns fysiske, sociale og mentale udvikling.

Citeret fra en privat oversættelse udreder rapporten følgende sammenhænge mellem børn og teknik, leg og computer, identitet og forskning.

Børn er som forskere
Barndommen er den eneste periode i et menneskes liv, der er naturligt designet til at sysle med den mest grundlæggende forskning af alle. Derfor er det kortsynet at presse børn til at frembringe maskinelle præstationer, der efteraber de voksnes arbejde. Når vi støtter grundforskning giver vi vores mest kreative videnskabsfolk den tid, de har brug for til at lege med naturens fundamentale egenskaber og spørgsmål. I meget produktive perioder kan denne åbne, kreative proces fuldstændig dominere deres liv, hvad enten de arbejder, spiser, sover eller er sammen med venner. De lever deres videnskab og samler indsigt, der kan føre til gavnlige opdagelser.

Barndommen er - når den er velbeskyttet - den samme proces, den samme slags grundforskning. Børn har også brug for at lege med naturens mest fundamentale egenskaber og spørgsmål. Måske er vores mystiske evne til at forske som voksne, et levn fra vore evner til at lære som børn.

Voksne forskere drager fordel af de naturlige menneskelige evner, der gør, at børn lærer så meget så hurtigt. Det er ikke sådan, at børn er små forskere, men videnskabsmænd er store børn. Den mest kreative forsker udmærker sig ved at lege som om. Forskeren siger til sig selv: "Jeg vil lade som om det virker på den måde, så må vi se, hvad der sker". Måske gør han det udelukkende i sit hoved eller prøver det matematisk på papir eller fysisk i laboratoriet. Han bruger altså sin fantasi på nogenlunde samme måde som barnet. I virkeligheden er den største ros, man kan give en videnskabsmand at sige, at han har fantasi - ikke at han nødvendigvis er factfinder. Og hvad er så fantasi? Det er leg - at lege med tanker.

Tanker i fare
Det højteknologiske dagsorden presser børn til at skynde sig at blive dygtige små teknikere, eksperter i at finde andre menneskers svar på begrænsede tekniske spørgsmål og at håndtere mekanisk fremstillede billeder. Det afbryder den kreative proces, grundforskningen af selve barndommen - den legende udvikling af billeder fra deres egen fantasiverden.

Vi kender ikke konsekvenserne i voksenalderen af en sådan teknisk uddannelse. Men vi har mistanke om, at den vil medføre et snævrer og mere overfladisk omfang af intellektuel indsigt, en hæmning af både social og teknisk fantasi ogen bremse på den produktivitet, der kommer af fantasifulde tankespring". Rapporten konkluderer bl.a. at den højteknologiske dagsorden nedbryder vore mest dyrebare, langsigtede intellektuelle reserver - vores børns tanker.

En hund er en hund
Men hvem tænker på det, når julen står for døren. I kataloget fra BR-Legetøj står der, at hunden Puppy kan lære mere end en rigtig hund. F.eks. kan den lære at synge og danse og sige sit eget navn i et enerverende ensformigt toneleje. Og kan man ikke lide hunde, kan man bare købe en kat. Den hedder Kitty og siger miauu. Dyrene ser ens ud og koster det samme. Prisen er dog langt højere end de 499 kroner, der står skrevet. Den virkelige pris betaler børnene. Mens lysene på juletræet tænder stjerner i deres øjne, slukkes deres hjerne for fantasi og tanker.

Apatien lurer under træet. Den bjæffer sit vov vov og siger Glædelig Jul.
Som en rigtig hund.

Venlig hilsen
Hans Bandmann