Medført overfølsomhed er mindre udbredt i børnefamilier med en antroposofisk livsstil

Publiceret i det engelske lægetidsskrift 'The Lancet'

Oversat af Susanne Gjedde-Simonsen

Baggrund

Ændringer i børnevaccinationer, vacccinationsprogrammer (1-4) og tarmens mikroflora (5) har været diskuteret i forhold til stigningen i forbindelse med medfødte sygdomme. Folk som holder fast ved en antroposofisk levevis bruger antibiotika mindst muligt og får færre vaccinationer (6 og 7). Som følge heraf optræder mæslinger i Sverige først og fremmest i antroposofiske samfund (8). Ydermere bruges for det meste lokale fødevarer, som er produceret i overensstemmelse med biodynamiske principper (9). Grøntsager opbevaret ved spontan fermentation indeholder levende laktobaciller, som kan påvirke tarmens mikroflorta (10, 11), er et almindeligt diætisk element, selv for små børn (12).

Formålet med dette studium var at fastsætte størrelsen i forekomsten af medfødt over-følsomhed hos børn opdraget i antroposofiske familier.

Metoder

I et tværsnitstudium blev 295 børn i alderen 5-13 år fra to Steinerskoler i Stockholmområdet sammenlignet med 380 børn i samme alder fra to naboskoler, hvad angår historien om medfødt over-følsomhed og infektionssygdomme, brug af antibiotika og vaccinationer såvel som social som miljø-mæssige variabler. Vi mødte 95% og 92% af børnene i de udvalgte aldersgrupper i Steinerskolerne og kontrolskolerne.

Klinisk medfødt overfølsomhed

blev defineret som: Broncial astma - tre eller flere episoder af hiven efter vejret inden 2-års alderen, eller nogle episoder af hiven efter vejret uafhængig af alder, hvis det var kombineret med medfødt overfølsomhedssymptomer hos barnet.
Allergi rhino-conjunkktivititis-rhinnitis og/eller conjunktivitis allergisk betændelse i øjets bindehinde - betændelse i næseslimhinden forekommer mindst to gange efter udsættelse for et særligt allergen og urelateret til infektion.
Fødevareallergi/nældefeber-akut angreb af symptomer så som hudreaktioner, hiven efter vejret, opkast eller diarré ved mere end én lejlighed efter indtagelse eller kontakt med en særlig slags mad eller allergen.
Medfødt overfølsomhed over for betændelse i huden ifølge Hanifin og Rajka (13), evalueret iflg. SCORAD index (14).

Skin-Prik-Test (SPI)

Hudpriktest blev udført på 99% af børnene i begge grupper og heri inkluderet skimmel-svamp, Dermatophagoides pteronyssinus, hund, kat, hest, birk, timothy græs, grå bynke, hønseægge-hvide, torsk, komælk, jordnødder og sojabønne. En SPT blev anset for positiv, hvis mærket med strimmel var mindst 3 mm i diameter og større eller lig med end den histamintilførte strimmel efter 15 min. De samme bundter af individuelle ekstrakter blev brugt og SPT’s blev udført af de samme to sygeplejersker hele vejen gennem studiet, begge arbejdede på begge typer skoler og var ikke opmærksom på om barnet var klassificeret som havende en klinisk medfødt overfølsomhed eller ej.

Blodprøver

Der blev taget blodprøver fra børn i 92% af Steinerskolerne, i 88% i kontrolskolerne og fra en forælder (primært den ene med den mest sansdsynlige historie om medfødt overfølsomhed). Opdagelse af cirkulerende IgE - immunlegemer (Pharmacia Upjohn Dianogstics AB, Uppsala, Sweden) blev udført:
* 11 almindelige inhalerende allergener (skimmelsvamp, D.farinae, D.pterunyssinus, kat, hund, hest, birk, timothy græs, grå bynke, oliven og Parietaria judaica (Phadiatop)
* 6 fødevareallergener (hønseæggehvide, torsk, komælk, jordnød og hvedemel (fx5))
* 5 gnaverallergener (marsvin, hare, hamster, rotte, mus (exx70)
I overensstemmelse med Pepy’s definition (15) blev børn med mindst en positiv SPT til nogen udvalgte Allergener og/eller til Phadiatop, fx5 eller exx70 anset for at være medfødt overfølsomhed.

Opdagelser

I Steinerskolerne havde 52% af børnene aldrig nogensinde modtaget antibiotika sammenlignet med 90% i kontrolskolerne, og kun 18% havde fået kombineret immunitet imod mæslinger, fåresyge, røde hunde sammenlignet med 93% på kontrolskolerne. På Steinerskolerne havde 61% af børnene haft mæslinger. Mælkesyregærede grøntsager, som indeholder laktobaciller, blev spist af 63% af børnene på Steinerskolerne sammenlignet med 4,5% på kontrolskolerne. Børnene på Steinerskolerne havde mindre medfødt overfølsomhed baseret på serologi - læren om antigener og antistoffer og/eller SPT
(ods forhold: 0,62; 95% fortrolighedsinterval: 0.43-0.91) og forskellen var endog mere udtalt for kliniske symptomer og historisk medfødte overfølgsomhedssygdomme. Amning i barndommen var af længere varighed blandt børnene i Steinerskolerne (gennemsnitlig 5,7 måneder sammenlignet med 4,3 måneder i kontrolskolerne). Der var ingen klare forskelle i risikofaktorerne for medført overfølsomhed mellem de to grupper, såsom alder, arvelighed, køn, rygende forældre eller pelsklædte kæledyr i husholdningen. Det var vanskeligt at udrede effekterne af enkelte udløsende faktorer blandt børn fra antroposofiske hjem på grund af stærke sammenhænge mellem faktorerne, men en klart omvendt relation sås mellem antallet af karakterisriske træk af en entroposofisk livsstil og risiko for medfødt overfølsomhed. (Ptrend=0.01).

Diskussion

Dette studie viser at livsfaktorerne munder ud i en lavere udbredelse af medfødt overfølsomhed hos børn, klinisk såvel som baseret på serologi/SPT. Adskillige faktorer må tages i betragtning ved oversættelsen af disse fund. Mæslinger har været omvendt relateret til medfødt overfølsomhed (2,16) og en mæslingeepidemi i 1995 kunne have spillet en rolle for den lavere udbredelse af medfødte hud over-følsomhed blandt børnene i Steinerskolerne. Den restriktive brug af vaccinationer og antibiotika taget i betragtning, kunne andre børnesygdomme også have været mere hyppige i grupperne med antroposofisk livsstil.
Diætfaktorer kan muligvis have været af betydning for de færre tilfælde af medfødt over-følsomhed blandt børnene i Steinerskolerne, især det hyppige forbrug af mælkesyregærede grøntsager med mulig virkning på tarmikrofloraen. Endvidere kan forskellen i varighed af amningen have haft en indflydelse, selv om dets beskyttende effekt i aldersgruppen under studie debatteres (17). Andre karakteristikker af den antroposofiske livsstil, som ikke blev undersøgt, kunne også have bidraget heri.

Konklusion

Det lader til at livsstilsfaktorerne i forbindelse med den antroposofiske levemåde formindsker risikoen for medfødt overfølsomhed i barndommen. Siden denne livsstil involverer adskillige træk som var mere almindelige for nogle årtier siden, kan det muligvis forsyne os med vigtige spor ved at forklare den nylige stigning i medfødt overfølsomhed. Yderligere studier i denne gruppe lader til at være motiveret for vurderingen af strategier i allergi og forebyggelse.

Den fuldstændige undersøgelses resultater kan læses
her

Bidragydere

Johan S Alm, Jackie Swartz, Gunnar Lilja, Annika Scheynius og Göran Perhagen var alle involverede i studieplanlægning, dataanalyse og forberedelse af den videnskabelige afhandling. Den kliniske del af studiet blev varetaget af Johan S Alm og Jackie Swartz. Den pædiatriske allergologi blev varetaget af Gunnar Lilja. Annika Scheynius var ansvarlig for immunologi. Epidemiologi blev fortrinsvis varetaget af Göran Pershagen.

Tilkendegivelser

Vi vil gerne takke Carine Hylten-Cavallius, Monica Nordlund, Ami Boman, Margarethe Eriksson og Andreas Lindmark for assistance, Fredrik Nyberg og Frederic Lagarde for statistisk rådgivning og Pharmacia Diagnostic AB for forsyning af reagensglas for serum analyser. Studiet blev støttet financielt af Det Svenske Råd for Medicinsk Forskning (Stip. nr. 16x-7924), den Svenske Fond for Sundhedsvidenskab og Allergiforskning, Det Svenske Asthma og Allergi Forbund, Den Samaritanske Fond, Hesselmand Fond, 3M Pharma, Den Svenske Forening for Medicinsk Forskning og Karolinska Instituttet.