Børnesygdommenes betydning

Det følgende er skrevet af Dr. Philip F. Incao, som er praktiserende læge i Denver Colorado i USA. Han bringer her et klart billede af børnesygdommenes betydning for barnets udvikling af immunsystemet. Overdrevet brug af antibiotika samt vaccinationer mod børnesygdomme er under stærk mistanke for at hæmme børns evne til at udvikle et sundt immunsystem, som igen er en medvirkende årsag til, at et stigende antal mennesker lider af allergi og astma.
Det er hensigten at bringe flere artikler under kategorien ’Børnesygdommenes betydning’. Herunder findes også en videnskabelig undersøgelse, der bekræfter det ovennævnte, lavet i Sverige og udgivet i det britiske lægetidsskrift ’The Lancet’. Undersøgelsen har fået navnet ’Atopy i familier med antroposofisk livsstil’. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at familiens livsstil og valget af skole spiller en afgørende rolle for børnenes sundhed. Undersøgelsens konklusion kan læses her på hjemmesiden i dansk oversættelse under titlen ’Atopy’. (Red.)

--------------------------------------------


Årsagen til børnesygdomme
af Dr. Philip F. Incao
(oversættelse af Per Rønnow)

Akutte betændelser som forkølelse, flåd eller feber synes at være en uundgåelig del af tilværelsen. Alle oplever dem, men hvorfor får vi dem? Mange af os har bemærket (hvis ikke, så har vores ægtefæller), at vi ofte bliver forkølet eller nedkommer med influenza, når vi er overstressede eller nedkørte. Vi forklarer det med den antagelse, at stress svækker vores modstand mod virus og bakterier, som gerne vil gøre os syge. For det meste koeksisterer vi fredeligt med disse mikrober, som er overalt i vores omgivelser. Hvis vi bliver syge, er det oftest, fordi vi har ladet os selv komme ud af balance.

Det gælder også for børn, men kun delvis. Studier af børn har vist, at frekvensen af luftvejsinfektioner tiltager fra fødslen og når et højdepunkt i seksårsalderen efterfulgt af en markant nedgang efter syvårsalderen uanset behandling. Mao. ser det ud til at være et normalt fænomen i barndommen at opleve en blanding af forskellige akutte betændelser, især luftvejsinfektioner, i de første syv leveår.

Før det 20. årh.’ forbedringer af sanitet og levestandard gjorde deres indtog, var der en stor børnedødelighed forårsaget af disse akutte betændelser: mæslinger, skarlagensfeber, difteritis, kighoste og de for det meste unavngivne lungebetændelser og diareer. Disse har gennem historien været de største trusler mod børnene og er det stadig i underudviklede lande. I alle moderne lande er dødeligheden forårsaget af disse betændelser faldet markant siden år 1900. Over 90% af dette kraftige fald skete før antibiotikas og vaccinationernes indtog. Børnelammelse er en vigtig undtagelse fra dette mønster. Lige før år 1900, da alle de andre kendte livstruende børnesygdomme var begyndt at dale, gjorde nyopkomlingen, polio, sit indtog i den medicinske historie og fortsatte sin hærgen indtil den pludselig dalede drastisk med Salk og Sabins poliovacciner i 1950´erne.

Hvad der engang var almindelige farlige børneinfektioner er i nutidens USA kun ansvarlig for 1% af børnedødeligheden. I modsætning til dette er kræft ansvarlig for 7% af børnedødeligheden blandt de et- til nitten-årige, 7% for selvmord og et chokerende 14% for drab.

Siden 1960 er der sket en voldsom stigning både i frekvensen og heftigheden af astma i de udviklede lande. I USA er astma årsagen til 1 % af dødeligheden blandt børn – det samme tal som infektioner – og er den ledende årsag til handicap blandt børn.

Et voksende antal af medicinske forskere ser efterhånden fornuften i den tanke, at børn der hyppigt oplever infektioner og betændelse i deres tidlige barndom får styrket deres immunsystem og vil være mindre tilbøjelige til at få allergi og astma end børn, der sjældent får infektioner. Denne tese kaldes for ”Hygiejne Hypotesen.” Forskningen har afsløret en række faktorer, som stemmer sammen med mindre risiko for at få astma og allergi inklusiv undgåelse af vacciner og antibiotika og velsignelsen ved at vokse op i en stor familie.

Hvis hygiejne hypotesen viser sig at være sand, vil den påvirke lægegerningen på en revolutionerende måde. Vi vil da måtte sande, når børn bliver forkølede eller har feber, at de virkelig udfordrer deres immunsystem og udvikler en indre styrke, som vil være deres egen for resten af livet. Vores opgave som forældre og sundhedsarbejdere er at forberede til og styrke vores børn i denne udfordring - men ikke fjerne den.

Den moderne medicins velsignelse er, at den har værktøjer og teknikker til at lindre lidelser og redde liv, når vores børn er i fare for at blive overvældet af sygdommen. Ikke desto mindre – undertrykkelse af sygdom skaber ikke sundhed. Den giver blot en udsættelse, så kroppen vil være i stand til på naturlig måde at genoprette balancen. Sundhed og heling drejer sig for det meste om vores evne til at tilpasse, at forandre og opretholde balance gennem livet.

For virkelig at kunne nære børnenes overordnede sundhed og styrke bliver vi nødt til at overvinde den snæversynede opfattelse af sygdom som en fjendtlig aggressor og børn som hjælpeløse ofre. Børn er individer. Hvert barn bliver sygt på sin egen individuelle måde, og hver sygdom har en meningsfuld rolle at spille mellem de udfordringer, der hører til barnets liv.

Lige som alt andet i naturen eksisterer sygdomme i en større sammenhæng i et balanceret system. Det er den menneskelige sygdoms økologi, og hvis vi forsøger at eliminere et enkelt element i et økologisk system, ødelægger vi balancen i helheden, og det kan føre til uoverskuelige konsekvenser. For børnenes vedkommende kunne dette relateres til nutidens stigende tilfælde af astma, allergier, diabetes, autisme og indlæringsvanskeligheder. Det den moderne medicin ikke rigtig vil indse vedrørende balancen mellem sundhed og sygdom er, at når man skubber den ene side ned, går den anden op! Vores nuværende bestræbelser på at udrydde heftige infektiøse sygdomme i børn gennem tiltagende brug af vacciner er allerede skudt langt over det sunde balancepunkt og er nu en væsentlig bidrager til børns handicap og kroniske sygdomme i de udviklede lande.

For at forbedre den offentlige sundhed må sundhedspraksis skifte sit fokus væk fra ønsket om at udradere bestemte sygdomme og i stedet arbejde for at forbedre de sociale forhold, som avler sygdomme. Læger må lære hvordan man hjælper de individuelle patienter med at opretholde en livslang balance i legeme, sjæl og ånd. Hvis vi læger lærer dette, og hvis vi også anvender det på os selv, så vil en overordnet forbedring af samfundets sundhed ikke kunne undgås.

Lav risiko faktorer

De følgende er lav risikofaktorer for allergier og astma:

Ældre søskende
Hyppig omgang med andre børn efter 6 mdr.
Positiv reaktion på en TB skin test
Haft mæslinger
Ikke fået DPT og MFR vacciner
Fået lidt eller ingen antibiotika i de første to år
Spist fermenteret mad indeholdende levende lactobaciller
Hyppige besøg på en gård med dyr
Ikke blevet vasket for meget.


Dr. Philip F. Incao har en hjemmeside med flere artikler, som kan ses
her:

Flere artikler (på engelsk) af Dr. Incao kan ses
her

Paradigmeskift: fra en tale i 2002

Denne side - indeholder links til en hel serie af artikler om vaccinationer skrevet af forskellige forfattere.

Virker børnevacciner overhovedet efter hensigten:
link

Mothernature.com har en masse gode og interessante husholdningsråd:
link