Computere i grundskolen - en narresut?
Opdragelse er at tænde en ild – ikke at fylde en spand!
(Heraklit, 540 - 480 f.v.t.)

Det følgende er ikke en kritik af computere, men et kritisk blik på deres anvendelse i grundskolen. Amerikanerne har et udtryk, der hedder ’Techno Fix’, og det lader til, at andre generationer også har været på jagt efter dette ’Techno Fix’, så vi er ikke de første. Nogle af fortidens ekspertudsagn lød bl.a.:

Thomas Edison (20’erne)
Opfinder af den elektriske pære:
"Den bevægede film (motion picture) vil bestemt revolutionere hele skolevæsenet og…. om få år vil den, om end ikke helt, erstatte brugen af skolebøger."

William Levinson
(50’erne)
Fhv. direktør for skolevæsenet i Cleveland Ohio, USA:
"Den tid kommer måske, da den transportable radiomodtager vil være lige så almindelig i klasseværelset som en tavle."

B.F. Skinner
(60’erne)
Amerikansk professor i adfærdsforskning og opfinder af læremaskinen:
"Ved hjælp af læremaskiner og programmeret instruktion vil eleverne kunne lære dobbelt så meget på samme tid og med samme indsats som i et standard klasseværelse."

Larry Cuban
(90’erne)
Professor og uddannelsesforsker ved Stanford University:
"I fremtiden vil der ikke findes skoler. Jeg tror computeren vil sprænge skolen. Dvs. skolen som et sted hvor der er klasser, lærere som holder eksamen, mennesker struktureret i grupper efter alder, som følger en læreplan – og alt det der."

Præsident Clinton
(90’erne)
USAs fhv. Præsident:
"Vicepræsident Al Gore og jeg har sat det mål at forbinde hvert klasseværelse med Internettet i året 2000."
"Computere er lige så meget en del af klasseværelset som tavler er det."

I flere år har jeg forgæves søgt efter en skole i verden, der kunne fremvise nogle konkrete resultater mht., om eleverne er blevet dygtigere siden indførelsen af IT i skolen. Og efter adskillige års erfaring med IT i skolen kommer der nu flere meldinger om dårlige erfaringer især fra USA men også fra England og Tyskland. Et af de steder folk valfartede til for at se IT i funktion i skolen, var ’Liverpool High School’ i Syracuse, New York, som længe blev anset som fremtidens modelskole mht. IT. Her opnåede man det, man kalder 1-1, dvs. en computer pr. elev: ”Efter 7 års erfaring er der overhovedet ingen beviser på, at IT har haft nogen som helst indflydelse på elevernes resultater – ingen,” sagde formanden for ’Liverpool School Board’ Mark Lawson. ”Lærerne klager over, at kassen står i vejen. Den er distraherende i læreprocessen.” Så Liverpool High har besluttet at udfase de bærbare her til efteråret med den begrundelse, at ”computere i undervisningen er uddannelsesmæssigt tomt og værre”, skriver New York Times.
Matoaca High School, i nærheden af Richmond, Virginia, begyndte udfasningen af deres fem år gamle bærbar leasing program sidste efterår efter at man havde konstateret, at eleverne ”ikke viste bedre akademiske resultater sammenlignet med skoler uden bærbare.” En undersøgelse viste, at eleverne sjældent brugte deres maskiner for at lære.
I et af de største løbende studier har ’Texas Center for Educational Resarch’ (almennyttig organisation), ”indtil nu ikke fundet nogen overordnet forskel på statens eksamens-gennemsnit mellem 21 mellemskoler, hvor eleverne fik bærbare computere i 2004 og 21 skoler, som ikke fik dem.”
Mark Warshauer, professor i pædagogik ved University of California, og forfatter af ’Bærbare og IT-kompetence: Læring i det trådløse samfund’, har heller ikke fundet bevis på, at computere har forbedret eksamenskarakterer i 10 skoler i staterne California og Maine fra 2003 til 2005. (1)
Den 6. okt. 2006 bragte det tyske blad ’Der Spiegel’ en artikel: ’Je mehr am Computer, desto dümmer’. To forskere fra München, Fuchs og Woessmann, har studeret det tyske PISA-resultat og kalder computere i skolen for en uting, ”weil die Jugendlichen mehr daddeln als lernen”, (meningsløs beskæftigelse i stedet for at lære).... ”At ville indrette flere computer-arbejdspladser i skolen, eller bærbare som erstatning for bøger, som i USA, er ikke blot forkert men også farligt,” mener Fuchs, den ene af forskerne, ”for hvis man benytter computeren mere end én gang om ugen, falder elevernes præstationer betydeligt. At investere i computere betaler sig ikke for skolen. Man skulle hellere investere i bøger”, er deres konklusion. (2) Fuchs’ og Woessmanns resultater kan læses på engelsk på BBCs hjemmeside. (3)
I Der Spiegel, 18.juli 2007, findes et interview med en af USAs ledende uddannelsesforskere Jonathan Zimmerman, som giver udtryk for sin skepsis vedr. computere i skolen: (4)

Artiklen fra NY-Times handler om elever på gymnasie-niveau (high school), og hvis man ikke kan se nogen forbedring på disse alderstrin – hvilken virkning har maskinerne mon så på endnu yngre elever? Kan man overhovedet bruge maskiner til at undervise børn? Den seneste hjerneforskning har måske svaret på spørgsmålet.

Hjerneforskningen har oplevet nogle enorme gennembrud i de senere år, og et af dem er opdagelsen af ’spejlneuronerne’, som bl.a. danner stammen i Daniel Golemans bog ’Social intelligens’ (Forl. Borgen, 2006). Der findes en anden præcis og kortere beskrivelse om betydningen af disse spejlneuroner af den tyske professor, psykiater og forsker Joachim Bauer i hans bog ’Hvorfor Jeg Føler Det, Du Føler, Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner’ (Forl. Borgen, 2006).
Spejlneuron-fænomenet blev opdaget af den italienske psykolog, forsker og leder af Psykologisk Institut ved universitetet i Parma Giacomo Rizzolatti i et forsøg med aber. I 90’erne udvidede han sine forsøg til også at omfatte mennesker. For at gøre det kort går det ud på, at vi, når vi ser et menneske udføre en handling, selv foretager en indre bevægelse, der kan registreres af en scanner (kernespintomografi), som om vi selv foretog den. Ikke blot foretager vi den indre tilsvarende handling, men vi opfanger også sindsstemningen hos den udførende person, dvs. vi kan lynhurtigt aflure intentionen bag handlingen. Vi kender det, når et smil frembringer et smil, vi føler den andens smerte, vi gaber og hoster ofte i kor, mao. efterligning og empati. Små børn begynder denne efterligning med mundbevægelser allerede en time efter fødslen, men kun ved levende stemmer. Historien har flere tragiske eksempler på børn, som af en eller anden årsag blev afskåret fra deres medmennesker og voksede op i naturen. Det var stort set umuligt at bringe disse børn ind i en normal udvikling, for som forskerne siger ”use it or lose it’ (brug det eller mist det).

Kortfattet: For at danne sig billeder af andre menneskers handlinger eller muligheder for at handle er det nødvendigt at foretage en indre simulering af disse handlinger og bevægelser i os selv, og denne evne er først færdigudviklet mellem puberteten og tyverne. Børns leg spiller en uhyre stor rolle i dannelsen af disse spejlceller. Og i dette samspil udvikler børn og unge også deres selvfølelse, deres selvværd. Børn med indlæringsvanskeligheder lider ofte netop af et lavt selvværd. Vi kan ikke forstå og beskrive andre menneskers handlinger, hvis ikke vi selv er i stand til at lade som om, vi selv udfører dem og altid i relation til vores egen selvfølelse. Den efterligning, som kommer til udtryk legemligt hos førskolebarnet, er en indre aktivitet, som kan ses via hjernescanning hos alle mennesker undtagen autister. Dette samspil med vore medmennesker er også en vigtig forudsætning for at kunne lære af hinanden, og at det er lige præcis denne spejling autisterne mere eller mindre mangler og som gør, at de har så svært ved at lære. Og det er nok også grunden til, at mange autister føler sig hjemme foran en computer, hvor der ikke foregår eller forventes dette samspil. En ting der har vakt undren i forskerverdenen er, at der i IT-verdenens centrum, Silicon Valley, California, nærmest er sket en eksplosion i antallet af børn med autisme i de sidste 20 år. (5) (6).

Joachim Bauer udtrykker essensen af dette fænomen meget præcist: ”Neurobiologisk set er det mellemmenneskelige forhold mellem den, der lærer, og den, der indlærer, af afgørende betydning i forholdet til ”At lære ud fra en model” (forbillede). Som forsøg viser, afviser en iagttagers spejlceller enhver aktivitet, hvis den iagttagede handling ikke bliver udført af et levende individ, men af et instrument, et apparat eller en robot. Heraf kan man drage den slutning, at den personlige vejledning er en afgørende komponent i undervisning og indlæring, også når en undervisende person viser, hvordan man skal gøre. Da lærere aldrig kun kan agere som formidlere af et stof, men også altid træder frem som hele personer, bliver det klart, at effektiv undervisning og indlæring i skolen kun er mulig inden for rammerne af en vellykket udvikling af forholdet mellem lærer og elever.” (Bauer side 95-96).

Astrofysiker Clifford Stoll som var med til at skabe det første internet, Arpanet, og forfatter til bogen "Silicon Snake Oil – second thoughts on the information highway" siger lidt sarkastisk:
"Computere i klasseværelset er 90´ernes filmstrimler. Vi elskede dem, fordi vi ikke behøvede at tænke i en hel time; lærerne elskede dem, fordi de ikke behøvede at undervise, og forældrene elskede dem, fordi de viste, at skolen var på forkant med teknologien. Men vi lærte ikke noget i det tidsrum."
Hver time et barn tilbringer foran en skærm, er en time tabt i den virkelige verden, hvor livet og den virkelige læring foregår. Derfor er computere i børneskolen et spild af tid og penge.

Psyko Meteorologi
Et smil får solen
til at tindre
i verdensaltet
i vort indre.

Hvis det blev fattet
af lidt flere,
Så ville mange
smile mere.
(Paul Vermehren)

Venlig hilsen
Per Rønnow
august 2007

1)
http://www.nytimes.com/2007/05/04/education/04laptop.html? ex=1185768000&en=d945f960c7609397&ei=5070
(NY-Times kræver bruger login, som tager et par min. at oprette og er gratis)

2)
http://www.spiegel.de/schulspiegel/wissen/0,1518,378164,00.html

3)
http://www.spiegel.de/schulspiegel/wissen/0,1518,491962,00.html

4)
http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/education/4032737.stm

5)
http://www.time.com/time/covers/1101020506/scautism.html

6)
http://www.rotten.com/library/medicine/epidemics/autism/