Leg

Den mest effektive indlæringsteknik nogensinde opfundet af mennesket.

af
Joan Almon

(oversættelse Per Rønnow)
 

"Ved du", sagde en pædagog i en almindelig børnehave, efter at jeg havde holdt et foredrag om vigtigheden af legen for barnets sunde udvikling, "jeg bryder loven hver dag og lader mine børn lege i et kvarter."

Børnene i hendes gruppe, i alderen fire til seks år, var tvunget pr. lov til at bruge tyve min. på at læse, tyve på at skrive og tyve på matematik osv. Hendes skoledistrikt havde lovgivet for hvert minut tilbragt i børnehaven affødt af udsagn fra ledende opdragelseseksperter fra 70´erne og 80´erne, som var af den overbevisning, at leg mere eller mindre er et spild af tid. Børn burde lære at læse så hurtigt som muligt, og der er ikke tid til leg.
Men det lader til, at forandringens vinde ikke kun blæser på verdens scene, men også helt ind i den tidlige opdragelse. Leg er igen ved at holde sit indtog.
Leg dominerer livet hos de små børn. Det sunde barn vil gerne lege fra morgen til aften. Sansen for leg bobler op fra dybderne og holder livskræfterne flydende, som er så nødvendige for opvæksten. Hvis et barn mister lysten til at lege, er det som regel et tegn på sygdom.
At holde børn fra leg er at bringe dem i en sygdomstilstand. Men det er lige præcis, hvad der skete de sidste to årtier i hovedstrømmen af børnehavearbejdet i USA og Canada. Når jeg besøgte "Tidlig Start" (Head Start) programmerne i børnehaver i de år, var jeg chokeret over at se værelserne fyldte med undervisningsmateriale og computere, men fuldstændig tømt for legetøj. Selve børnehaveånden var begravet i et hektisk forsøg på at få børnene til at læse så tidligt som muligt.
I dag indser mange opdragere og pædagoger at denne vej er en katastrofe for børnene. Tidlig akademisk indlæring resulterede i, at børn allerede i ni- tiårsalderen viste så godt som ingen interesse i at lære. Som gymnasieelever (Highschool students) var de ude af stand til at tænke. De kunne svare på rigtig/forkert spørgsmål, men de var ude af stand til at formulere og svare på åbne spørgsmål. I tidsskriftet "USA Today" i sept. 89 stod der om børnene fra "Head Start": "Burnout awaits Fast Track Preschoolers." (Udbrændthed venter børn med en tidlig skolestart).
I en tid, hvor der er større behov for en mere kreativ tænkning for at finde svar på komplekse problemer, har denne tilbagegang i tænkningen vakt bekymring. Dr. med. Jane Healy, siger i sin bog, "Endangered Minds" (Det Truede Sind), efter at have gennemgået den seneste forskning om hjernen og dens udvikling, at tidlig intellektuel indlæring og fjernsynskiggeri er to væsentlige faktorer, som bidrager til svækkelse af tænkningen hos amerikanske studenter.
I 90´erne er leg blevet genopdaget, i hvert fald til en vis grad. Pædagogerne leder efter nye tilgange til den tidlige barndom og har genindsat legen i børnehaven.
Uheldigvis er mange pædagoger stadig overbeviste om, at de skal nå de små børn akademisk, hvis de skal kunne lære noget. De har endnu ikke opdaget, at bevidst læring i førskolealderen kommer i konflikt med den drømmelignende bevidsthed, som er nødvendig for at kunne lege.
Der er gjort forbavsende lidt forskning i Nord Amerika, hvor man sammenligner børn, som starter tidligt i det akademiske spor med børn, der lærer gennem leg. Ifølge en undersøgelse lavet i Tyskland i 1977, hen mod slutningen af perioden uden leg, sammenlignede man ca. 1000 børn, som havde fået lov til at lege i børnehaven, med et tilsvarende antal, som havde haft en mere akademisk løbebane. Omkring fjerde klasse viste det sig, at de børn, der havde fået lov til at lege, havde overhalet de mere akademisk prægede børn. Deres fordel var i den fysiske udvikling, den følelsesmæssig/sociale udvikling og også i deres intellektuelle udvikling. Resultaterne var så påfaldende, at de tyske undervisningsmyndigheder, som ellers havde bevæget sig hen mod en akademisk børnehave i deres skolesystem, gik tilbage til en leg-orienteret børnehave .
(For de 3-6-årige er leg stadig det vigtigste element i de tyske børnehaver. Red.)

 

Gennem leg i børnehavealderen bliver der lagt en vigtig kim, som gennem videreudvikling kan blive et bærende element gennem hele livet. Vi må beskytte og pleje børns leg så meget som muligt, så de kan vokse op og blive kreative og tænke levende tanker.

 Nuværende forskningsresultater, der understøtter leg, kom fra Sara Smilansky i sin bog: "Børns Leg og Læring". 

Børn, som leger godt i kreative og sociale situationer:

Viser markante fordele i kognitive emotionelle/sociale områder inklusiv sproglig udvikling, intellektuel formåen, nysgerrighed, opfindsomhed og fantasi.

Gode "Legere" tenderer mod at være mere opmærksomme og have en bedre evne til koncentration

De er mindre aggressive og kommer bedre ud af det med jævnaldrene.

De har større empati (indføling), kan lettere se den andens synspunkt, og kan bedre forudse hvad andre foretrækker og ønsker. I det store hele har de gode "Legere" emotionelt og socialt en sundere adfærd.
Vi må lære at forstå den dybere betydning af leg. Vi kan ikke bruge os selv som modeller til at forstå, for vi voksne har mistet evnen til at lege, som børn gør det. Børn har to unikke evner, som er afgørende for at kunne lege godt. Den ene er at lære verden at kende gennem efterligning og eksempler. Den anden er evnen til at gøre verden til deres egen gennem fantasifuld leg.
Det er sjældent, man hører, at mindre børn lærer gennem efterligning. Vi er blevet foranlediget til at tro, at børn kun kan lære ved at blive "undervist". I virkeligheden behøver vi ikke at lære børnene noget som helst, vi skal blot være elskende og aktive forældre og opdragere og lade efterligningens eksempel overtage. Måske ved vi det ikke faktuelt, men realiteten af dette lever I den sandhed, at "små børn er som svampe". De små børn er virkelig som svampe, der absorberer alting. Deres største interesse er de voksne. Et barn vil gerne opdrages, så det kan blive fuldt og helt menneske. Barnet ser på forældrene, lærerne og andre voksne for at se, hvordan man lever på denne jord, og hvordan man kan gøre den til sin egen. Børn vil efterligne alt, hvad de ser de voksne gøre. Styrken ved at efterligne går meget dybt. Et barn kan smutte under vores hud og efterligne vores stemninger og tanker om livet. Derfor har vi et stort ansvar. Størstedelen af opdragelsen består for os i at være et værdigt eksempel at efterligne, som vi kender fra sandheden: "gør som jeg gør, ikke som jeg siger." Heldigvis forventer børnene ikke, at vi er perfekte; men de længes dog efter, at vi vokser i det indre, så de kan efterligne denne bestræbelse.

I Waldorf/Steiner børnehaverne bliver efterligning af eksemplet brugt som den eneste metode der bruges. Den arbejder på mange forskellige planer. Hvad end pædagogen laver, om det er bagning, maling, syning eller anden aktivitet, flokkes børnene omkring hende og spørger: "Hvad laver du? Må jeg være med?" Pædagogen er altid parat til at lade børnene hjælpe, og som regel er der fyldt med børn rundt om hele bordet i færd med syning eller madlavning. En mere subtil situation opstår, når nogle børn efterligner hvad pædagogen laver og genskaber det ind i deres leg. I legehuset leger børnene måske det, som pædagogen laver. Når børnene suger stemningen til sig og lærerens kærlighed til det arbejde, hun laver, opstår et endnu mere subtilt, måske vigtigere, eksempel til efterligning.

Hvis læreren er gnaven og anspændt, mens hun arbejder, vil børnene ikke omringe hende. De vil derimod opsuge spændingen og antipatien mod arbejdet, og rummet vil blive fyldt med spænding. Hvis læreren I et sådant øjeblik kan finde ud af at slappe af, vil det være som om, hele klassen tager et dybt åndedrag, og børnenes leg vil også blive mere afslappet.

 

Børn leger bedst, hvis de voksne omkring dem arbejder med den koncentration og målrettethed, som en god håndværker arbejder i sit fag. Kærligheden til materialet, de mesterlige bevægelser, målrettetheden, formålet og skønheden i opgaven, alt bliver kommunikeret til børnene. De bringer disse aktiviteter ind i deres egen aktivitet, og en ny dybde kan spores i deres leg.

 

Den mest avancerede leg drejede sig om en begavet lærer, som gennemførte sit arbejde, ikke kun gennem en dag eller to, men gennem uger og måneder. Hun arbejdede med at sy på en genstand, som tog en måned eller mere at gennemføre. Eller også snittede hun på trælegetøj til børnehaven i uger eller hele måneder. Mens hun arbejdede, var hun fuldt ud afstemt med børnene og deres behov. Dag efter dag oplevedes en stille summen i halvfems minutter, mens læreren arbejdede og børnene legede. Og kvaliteten af børnenes leg var forbløffende.

I nutidens hjem og børnehaver ser børnene meget lidt koncentreret arbejde foregå. De voksne skynder sig fra opgave til opgave, og livet er gennemtrængt af hastværk. Når børnene efterligner eksemplet af de stressede voksne, opstår der en nervøsitet blandt dem, og legen lider derunder. Hvis ikke det bliver korrigeret, opstår der muligvis senere en overfladisk kvalitet i det unge menneskes tænkning. Barnets evne til at efterligne gennemgår en metamorfose og genopstår paradoksalt nok senere i livet som evnen til at forme selvstændige bedømmelser (judgement).

 

Børns leg næres også af fantasien, som gør alting levende. En simpel kurv bliver til en dukkeseng, et skib, en skål eller hvad som helst, der behøves i legen. Fantasien dukker sædvanligvis op i to- treårs alderen. Før da elsker børnene de praktiske ting i husholdningen, gryder, potter og pander, træskeer, affaldskurven og alle de vidundere, der findes i skufferne. Og de tager tingene bogstaveligt. Hvis du giver en toårig en skål med sand og fortæller, at det er en fødselsdagskage, pas på! Den bliver muligvis spist. De små treårige er ofte i en forbigående fase. Fantasien har taget fat, og de er endnu ikke helt sikre på, hvor grænsen ligger mellem "lade-som-om" og hvad, der er virkeligt. Jeg har oplevet treårige se på mit sand og sige: "det er lade-som-om, ikke?" Men de fireårige ved hvordan man skal gøre og putter kviste i skålen med sand som lys, pynter den med blade og blomster og leger fødselsdag.

Som voksne tenderer vi til at nedvurdere fantasien. Fantasien ser nemlig ud til at være en modsætning til rationel, logisk og videnskabelig tankegang.

 

Men selv om det er sandt, at fornuft og logik er vigtige for tænkningen, er de kun en del af den. Mennesket er i stand til at have mange former for tænkning inklusive den kreative og imaginære tænkning.

 

I "Growing Young" siger den amerikanske antropolog, Ashley Montagu, at der er en direkte linie fra børns fantasifulde leg til videnskabsmandens tænkning i laboratoriet. Det er den samme ånd, når både barnet og videnskabsmanden afprøver nye ideer, nemlig: "hvad nu hvis jeg prøver det på denne måde." "Barnets leg er grundlaget for den voksnes kreative tænkning", siger Montagu. Han tilføjer, at en videnskabsmand gerne vil ses som en fantasifuld person og ikke som en "fakta-grubler".
Fantasien sætter ind ca. på samme tidspunkt, som børnene formulerer deres første tanker. Den treåriges tankeliv vågner og fyldes med spørgsmål som: "Hvorfor er solen gul?" Vi uddannede voksne tænker: "Oh, hvor godt, nu er hun tre, nu kan jeg begynde at undervise hende." Men jo mere vi forsøger at undervise dem, desto mere ødelægger vi børnenes blomstrende kraft i fantasien, og uden den bliver grundlaget lagt for en tør og livløs tænkning. Hvis fantasien får lov til at befrugte tænkningens nye skud på grenen, kan en imaginativ og kreativ form for tænkning gro og blomstre.

Den tidlige barndoms trang til legende fantasi ser ud til at forsvinde omkring seks/syv årsalderen, men dukker op igen i en forvandlet form som evnen til at forestille sig ting. Børn kan nu se billeder med deres indre øje, som er lige så levende som legesituationerne var i førskolealderen. Evnen til at forestille sig ting vokser og udvikler sig gennem de første skoleår og ser igen ud til at forsvinde i puberteten. Men evnen til at leve i fantasien, forvandlet til evnen til at forestille sig ting bliver igen forvandlet i puberteten og dukker op som kreativ tænkning i det unge menneske såvel som den senere voksne. Fantasifulde voksne vil være i stand til at lege med ideerne så let som de en gang var i stand til engagere sig i fantasifuld leg i førskolealderen hvis ikke de blev nægtet denne mulighed.

Der er mange måder at pleje et sundt fantasifuldt liv i de små børn på, og omkostningerne er praktisk lig nul. En måde er at tilbyde dem simple legematerialer taget direkte fra naturen. Hvis børn har pinde, sten, muslingeskaller og nogle stykker stof, kan de skabe alt i denne verden. De bliver aldrig trætte af disse materialer, fordi deres fantasi stadig ser nye muligheder i dem. Kreativ leg med disse naturlige ting styrker i meget høj grad børns evne til fantasi. I modsat fald, jo mere et stykke legetøj er defineret, færdiggjort og fabrikeret, desto mindre vil det fange og engagere et barns fantasi.

Man vil kunne give det lille barn en tidlig, god start (Head Start) i livet ved at fremelske de livsaspekter, som befordrer kreativ leg, og undgå dem, der står i vejen for den. For eksempel kan man tilbyde masser af varme og beskyttede omgivelser, et bredt udbud af simple legematerialer og muligheden for at se voksne gøre meningsfyldt fysisk arbejde. Hold udsættelse for medier, f.eks. fjernsyn, film, video og videospil nede på et minimum, så børnene ikke bliver voldtaget af andres billeder, så barnets vilje ikke bliver lammet gennem timevis af passivt kiggeri. Til slut bid dig selv i tungen, hver gang du er fristet til at forklare det lille barn noget. Giv dem lov til at få glæden ved selv at finde svarene gennem leg.

Venlig hilsen
Joan Almon

-----------------------------
The vital role of play in early education
(Legens vitale rolle i i den tidlige opdragelse)

er en mere omfattende artikel om legens betydning af Joan Almon og kan læses på Alliance for Childhoods hjemmeside. Jeg har fået tilladelse til at oversætte artiklen og vil bringe den her på et senere tidspunkt. I mellemtiden kan den læses på engelsk ved at klikke på dette
link